DK Hostmaster er administrator for alle domænenavne, der ender på .dk. Det betyder, at alle .dk domænenavne er registreret hos DK Hostmaster, og at de har alle kontaktinformationer på de personer/firmaer, der har registreret et .dk domænenavn.
Aktivering af domæne
Nedenstående er en beskrivelse af standard proceduren for aktivering af et .dk domæne.
- Du kontaktes af den danske domænemyndighed, DK Hostmaster, via e-mail og med almindelig post. Den adresse og E-mail der blev angivet ved bestillingen benyttes.
- DK Hostmaster sender en mail til den E-mail-adresse, der blev angivet som kontakt E-mail ifm. bestilling af webhotel.
- DK Hostmaster beder dig om at bekræfte/aktivere dit domænenavn for at sikre, at de oplysninger, de har registreret, er korrekte.
- DK Hostmaster sender dig en ordrebekræftelse via E-mail med et link, hvor du kan bekræfte og aktivere dit domænenavn online.
- Du aktiverer domænet ved at gå ind på www.dk-hostmaster.dk og indtaste Bruger-ID og pinkode, som du har fået tilsendt fra DK Hostmaster.
- Følg DK Hostmasters vejledning på siden.
- Domænenavnet er nu aktiveret og klar til brug.
Bemærk: Der kan gå op til 24 timer før dit .dk domæne er aktivt.
3 måneders frist
Du har en frist på 3 måneder til at aktivere/bekræfte domænenavnet.
Hvis du ikke aktiverer domænet inden de 3 måneder er gået, vil dit domæne automatisk blive slettet af DK hostmaster.
Efter fristens udløb slettes domænet uden yderligere varsel og det indbetalte beløb for domænet er desværre tabt.